lørdag den 11. oktober 2008

NY, Fordem, The Bronx, Hard Rock Café 09-10-08

Dagen starter med et besøg på Fordem Universitet, som ligger i The Bronx.

Da vi ankommer til Fodem sidder vi og venter på at der kommer en og skal vise os rundt. Alt imens vi gør det dukker der en professor fra Fordem op som snakker flydende dansk. Det viser sig at han kender Michael.

Vi bliver vist rundt af en af de studerende. Hun viser os et af værelserne man kan bo på og deres gymnastiksal. Vi får også et kig i deres kantine hvor man kan få alt muligt slags mad. Sådan en kantine burde vi have på GTS. Efter rundvisningen får vi fat i nogle mad billetter, så vi kan komme over og spise i deres nice kantine. Derover mødes vi med den professor som Michael kender, og han sætter sig og spiser sammen med os. Han var ret cool. Han kunne forstå vores forskellige dialekter af dansk. Både Eilers nordjyske og mit vestjyske/østjyske/sønderjyske.

Da vi er færdig med at være på Fordem er vi nogle stykker der beslutter sig for at tage tilbage til hotellet og tage en lille lur inden vi skal lave en masse andet. Så på vej fra Fordem og mod den subway vi skal med falder Pernille og jeg over en skobutik, så vi skal da lige ind og kigge. Vi forlader de andre og går ind.

Det ender selvfølgelig med at vi finder et par sko hver som vi forelsker os i. Det ender med at vi køber dem. Efter det prøver vi at finde subwayen igen. Vi går et godt stykke men synes ikke rigtig vi kan finde den. Efter vi har spurgt nogle mennesker finder vi den.

Da vi kommer ned i Subwayen ligger vi mærke til at vi faktisk er de eneste hvids personer der. De andre i toget sidder og kigger lidt mærkeligt på os, og det er lidt underligt at det for en gangs skyld er os der er i mindre tal. Jeg synes det var en god oplevelse. Synes det var rart at prøve at være en minoritet. Synes det gav en god fornemmelse af hvordan det må være at være af anden etnisk baggrund en største delen af befolkningen. Da vi har siddet i subwayen et stykke tid kommer der en lidt underlig mand ind. Han sætter sig i nærheden af os. Efter et stykke tid begynder han at spørge hvor vi er fra. Da vi fortæller at vi er fra Danmark begynder han at spørge ind til vores lands historie, og han kan faktisk fortælle os en hel del omkring Danmark og om en del historie omkring Europa. Han spørger også ind til hvad vi laver her over. Pernille siger at vi er på studietur og at vi bare chiller rundt. Da han hører at hun siger chiller, går han helt amok, altså på den gode måde. Han begynder at snakke om at det ellers kun er noget man bruger når man bor i getthoen. Vi fortæller ham at vi faktisk snakker meget sådan. Vi har taget den form for slang til os og bruger det meget i daglig tale. Det synes han er ret cool.

Så tog vi på hotellet og slappede lidt af. Efter en time til halvanden Går vi over mod Broadway hvor der ligger en frisør som Seb er blevet klippet hos, og eftersom jeg også trænger til at blive klippet går vi der op og høre om de kan klippe mig. Det kan de efter et kvarter, så vi smutter lige på Starbucks inden. Jeg bliver klippe og det er nice :)

Vi tager ud og spiser på Hard Rock Café sammen med Morten, Heine, Søren, Yannick, Sorte, Ole og David. Efter vi har spist tager Pernille og jeg hjem til hotellet igen, da vi er rigtig trætte og vil sove lidt. Så det gør vi. Det var så endnu en dag i NYC

Ingen kommentarer: