The BIG Apple

Så kom vi sgu til USA! Jah, nu har vi jo allerede været her i to dage – men da dette er mit første indlæg vil jeg da alligevel opsummere lidt. Vores ankomst var som for mange bekendt, ret hektisk(!), ingen vidste rigtigt hoved eller hale på noget, og vores chauffør som vi så fik tildelt viste sig at have sin helt egen mening om hvor der skulle køres her på New Yorks (NY) veje, men vi ankom da til vores destination, hotellet.

Nå, men nok om det!

Klokken er nu, fem minutter i elleve og jeg sidder nede i loungen på vores yndige hotel J, efter en dag med masser af oplevelser! Jeg har i dag, virkeligt – på en så uvirkelig måde, fået smadret i hovedet hvor i verden det er vi er landet! NEW YORK! Stedet, som andre steder ser op til, stedet, eller burde jeg sige staden, over alle andre steder?! Nå, men i hvert fald så behøver man ikke gå langt for at se ting ske, man i sine vildeste fantasier ikke kunne forstille sig, eller, som man ikke ville tro på selvom det skete lige netop som man stod der! Det jeg taler om lige nu, er da jeg alene tumlede rundt i SoHo (efter at have brugt alt for mange penge hos Armani!), som er et distrikt i NY, der nærmest udelukkende har tøj butikker, og ikke af den helt almindelige slags; men her taler jeg om Hugo Boss, Armani, Louis Vuitton, Chanel og andre brands af den kaliber. Well, som sagt gik jeg lidt rundt for at se på noget nyt tøj, men ”all of a sudden” stod der bare en kæmpe bunke mennesker med diverse kameraer og blokerede hele vejen! Så nysgerrig som lille jer er, prøver jeg at mase mig vej frem til de politifolk, som med sved på panden ivrigt forsøgte at holde de hungrende journalister på afstand, fra den knap så røde løber der var smidt ud på fortovet. Da jeg så stod der, med min ynkelige HTC Touch Diamond i hånden (i forhold til de TV folk der stod med deres kæmpe kameraer), kom der så en ældre herre og spurgte mig, om jeg vidste hvem der kom, der måtte jeg bare melde blank og sige at jeg stod der bare for nysgerrighedens skyld J - men der gik ikke to sekunder før en anden vendte sig om og slyngede ud at det var Tom Cruise(!!!) vi ventede på! Så tænkte jeg: ”Riiiiiigghhht!!”. Da det reelt ikke lød særligt seriøst, den måde fotografen sagde det på. Nå, men for at komme med min pointe, så gik der ej 2 minutter før Tom Cruise stod noget der minder om 20 danske centimeter fra lille mig. Så tænkte man lige pludseligt: ”Jesus, verden er sgu alligevel ikke så stor :P – men det er jo klart når hele verden er samlet i én by!”.

Så blev klokken alligevel kvart i tolv, så jeg må hellere se at komme i seng, da vi skal møde tidligt klokken lidt i otte i morgen tidligt. Håber min lille oplevelse kunne få et lille smil på læben af nogen!

Over and out fra New York,

André Valentin